I skovens dybe stille ro
Kom ud i skoves dybe ro
Her i vores dejlige land er vi beriget med smukke statsskove, der er tilgængelige for os alle at benytte os af, så det er bare med at komme ud og få unikke naturoplevelser og koble dig på de naturlige elementer, der er så gavnlige for vores helbred – det fysiske såvel som det mentale. Vi skal huske, at vi stammer fra naturen, den er vores oprindelige habitat, og derfor føles det så skønt at opholde sig ude under åben himmel. I dag taler man ligefrem om, at natur er terapi, og i den forbindelse er begrebet naturterapi opstået og er blevet vældig populært. Når vi opholder os udendørs i naturomgivelser falder vores stressniveauer helt automatisk, vi er ikke på samme måde på vagt, som når vi befinder os i andre omgivelser, der kræver vores opmærksomhed. Når vi ikke er på vagt, skifter vi over på en mere afslappet hjernefrekvens, og det er sundt.